Beskrivelse
Enhver innovativ løsning starter med en undren. Fasen identificerer det kliniske behov og undersøger, om det kan dækkes af et nyt AI-produkt. Undren kan opstå hos en virksomhed eller en offentlig part. Opstår den hos en virksomhed, er det vigtigt, at behovet kvalificeres hos relevant offentlig part.
Handlinger
Definer problem, idé og behov
-
Identificer problemet: Hvad er udfordringen? Hvem påvirkes? Findes lignende behov i andre afdelinger?
-
Vurder løsningen: Kan et nyt AI-produkt løse problemet? Hvordan kan det anvendes, fx som beslutningsstøtte?
-
Vurder opbakning: Bakker ledelsen op? Hvor skal produktet implementeres i organisationen? Hvem vil bruge produktet?
-
Værdiskabelse: Hvilke (sundhedsøkonomiske) fordele har produktet? Hvem får gavn af det? Og hvordan?
-
Finansiering: Hvordan kan faserne finansieres, herunder udvikling og indkøb af færdige produkter?
Vær særligt opmærksom på
-
Klinisk kvalitet: Sikrer AI-produktet høj klinisk kvalitet?
-
Ressourcebesparelse: Kan produktet reducere ressourceforbrug?
-
Etiske dilemmaer: Er der etiske problemer ved udviklingen af produktet?
-
Formål: Hvad er formålet? Kan projektet betragtes som forskning eller kvalitetsudvikling?
Mulige aktører
-
Projektgruppen
-
Afdelingsledere
- Medicoteknisk funktion
-
Lokale dataenheder hos offentlig part